Årets modtager af Søren Jensen Rejselegat

Vores medarbejder Mie Stokholm, kunne knap tro sine egne ører, da Bestyrelsesformand Erik Jensen ved julefrokosten 2017 udnævnte hende som årets modtager af Søren Jensen Rejselegat.

”Jeg er utrolig taknemmelig over at Erik Jensen har udvalgt min ansøgning. Det er stort at blive valgt. Jeg ved jo at alles ansøgninger er gode og at vi alle går meget op i det vi har ansøgt om.” Mie Stokholm, BIM, Søren Jensen

Det var et skarpt felt med flere ansøgere, som Erik Jensen har måtte vælge imellem. Nu er tiden kommet til at vores medarbejder Mie Stokholm skal afsted for at indsamle viden og inspiration hos en af de førende specialister indenfor Revit og tilhørende tillægsprogrammer.

Mie Stokholm er så heldig at skulle til Oslo, Norge, hvor hun vil modtage en uges eneundervisning af Håvard Vasshaug, der har konsulentfirmaet Bad Monkeys.

”Undervisningen vil fokusere på detaljering af konstruktioner inkl. standarder indenfor konstruktioner. Det er metoder, der vil hjælpe til at effektivisere arbejdet og gøre vores færdige tegninger mere ensartede. Herudover glæder jeg mig også til at skulle på firmabesøg hos nogle ingeniørfirmaer i Oslo. Jeg håber at de vil give mig et indblik i, hvordan BIM’er arbejder hos dem.” Mie Stokholm, BIM, Søren Jensen

Vi vender tilbage med en opfølgning, når Mie Stokholm er tilbage fra sit ophold.

Relaterede artikler

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere