Er din e-mail server beskyttet godt nok?

Foto Quintin Lake

Har du modtaget en e-mail, der ser ud til at være fra os, hvori du bliver bedt om at udlevere personlige oplysninger, eller at du har et tilgodehavende hos os? Så er din e-mail server desværre ikke beskyttet godt nok.

IT sikkerhed er et vigtigt område for os, som vi prioritere højt. Som virksomhed er det vores ansvar at sikre, at e-mails, der afsendes fra os, faktisk også stammer fra os. Vi benytter os derfor af alle tilgængelige teknologier, indenfor verificering og validering af e-mails, for at sikre at vi er dem, vi udgiver os for at være.

For at disse foranstaltninger har nogen effekt, er det lige så vigtigt at andre virksomheder og e-mail udbydere, også tjekker op på om de e-mails de modtager, faktisk stammer fra den rigtige organisation. Du kan undersøge om dit domæne er indstillet til at gøre dette, ved at indtaste dit domænenavn på denne side: dmarcian-eu.com (domænet er det som står efter @).

Er dit domæne ikke beskyttet, anbefaler vi at du tager kontakt til din virksomheds IT ansvarlige, eller din tjenesteudbyder.

Er du interesseret i at vide mere om hvordan du teknisk kan beskytter dig imod disse former for phising e-mails, kan du læse denne artikel fra Version2.

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere