Frøet tager form

Et pileflettet frø er ved at tage form på Sankt Clemens Torv i Aarhus. Frøet er tegnet af arkitekt Steffen Impgaard, der i september 2015 vandt den åbne konkurrence – Smag på Aarhus.

Ideen med frøet er at skabe en grøn ambassade, der er i harmoni med naturen. Ambassadens organiske from er primært udført i træ og pilestokke. Adgangen sker gennem et glasparti vendt mod Sankt Clemens Torv og indgangspartiet skærmes af udhængende pilestokke.

Arkitekt Steffen Impgaard har i forbindelse med projektet været co-located i vores tegnestue, hvor et af vores teams blandt andet har været med til at videreudvikle på udførelsesteknik og mobilitet. Udover træ og pilestokke består pavillonen af stålprofiler, der tillader pavillonen at kunne transporteres.

Rendering Steffen Impgaard

Frøet kommer frem til år 2018, til at huse byrumsprojektet Den Grønne Ambassade, hvor natur- og madinteresserede, kan blive inspireret af byhaver, vilde rådvarer og meget mere.

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere