Nyd udsigten fra Nyborg Slot

Fra midten af 1400-tallet dannede Nyborg centrum for det Danske Rige. Nyborgs centrale placering gjorde det til et oplagt sted at holde Danehof.

Når kong Christian den III i 1500-tallet lagde til med sit skib i Nyborg, kunne kongens hof følge med og byde kongen velkommen oppe fra det gamle vagttårn.

Vagttårnet har også været benyttet af kongen som udsigtspunkt fra slottet og ud over turneringspladsen foran Nyborg Rådhus.

Nu fremhæves historien på ny ved at genskabe Christian den III´s turneringsplads og forhøje vagttårnet, så folk igen vil kunne nyde udsigten ud over byen og Storebælt. Vi har som et forstudie været oppe i en lift for at få en forsmag på udsigten.

Vagttårnet vil igen få en god udsigt fra anløbspladsen og op gennem "Rigets hovedstrøg", der fører fra havnen og op til slottet tværs over tuneringspladsen.

Illustration - Cubo, JaJa Architects og Schönherr Landskabsarkitekt

Se mere om Nyborg Slot her.

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere