Nyt erhvervsforskningsprojekt - People Behavior

Søren Jensen kan i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects, præsentere erhvervsforskningsprojektet "People Behavior: Using Digital Twin of a Smart Building to Attain a Quantitative Understanding and Improvement of the User Experience", en erhvervs Ph.d. med ingeniør og Ph.d. Kandidat Andrew Khoudi. Kandidat fra Aarhus Universitet og CBS København, Andrew Khoudi, vil undersøge arkitekturens indflydelse på brugeroplevelsen ved hjælp af Dokk1, Skandinaviens største offentlige bibliotek, beliggende i Aarhus.

Det er Innovationsfonden og Realdania, der i fællesskab tilbyder finansiering til erhvervs Ph.d.-projekter inden for Smart Buildings og Smart Cities – De har nu godkendt erhvervs Ph.d.-projektet ”People Behavior”, der blandt andet giver Andrew Khoudi adgang til partnerskaber og uddannelse i BLOXHUB.

Projektets primære forskningsspørgsmål er:

  • Kan værdien af brugeroplevelse måles?
  • Hvilke elementer i arkitekturen påvirker oplevelsen?
  • Kan værdien af brugeroplevelsen øges gennem arkitektoniske opfindelser?

Forskningssamarbejdet bliver baseret på indsamling af data gennem smart teknologi og dialog med brugere i et forsøg på at designe bedre biblioteker og forbedre brugeroplevelsen gennem arkitektoniske opfindelser.

Som ansat af Søren Jensen, kommer Andrew Khoudi til at arbejde for Schmidt Hammer Lassens kontor i Aarhus kun få meter fra Dokk1, hvor han får adgang til firmaets store brugerdata, der er indsamlet under Dokk1s byggeproces.

Dokk1, Arkitektskolen Aarhus, Aarhus Universitet og Universitetet i Bath er alle partnere i projektet. Schmidt Hammer Lassen's Trine Berthold vil fungere som erhvervsvejleder.

Se mere på Realdanias hjemmeside.

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere