Projektledelse som disciplin


Foto Quintin Lake

I Mannaz og Roskilde Universitets (RUC) Projektundersøgelse fra 2014 er ledelse blandt projektledernes fem største udfordringer.

Vi tager hånd om udfordringen - I løbet af 2015 har vi prioriteret, at få uddannet 30 medarbejdere med en hel intern projektlederuddannelse og 60 medarbejdere med et grundmodul inden for de klassiske projektleder værktøjer. Projektlederuddannelsen er udarbejdet i samarbejde med RUC.

Vores projektledere skal besidde de ledelsesmæssige egenskaber, da en projektleder:

  • Har den daglige ledelse og motivation af sit projektteam
  • Har ansvaret for den tværfaglige koordinering
  • Har overblikket, så de rigtige folk inddrages rettidigt

Uddannelsens udformning
Vi prioriterer ledelsesværktøjerne og imødekommer herved en af projektlederens største udfordringer. Vores interne projektlederuddannelse er skræddersyet på baggrund af en grundig forudgående research og består af 3 moduler:

  • 1. modul: En kombination af de klassiske projektlederværktøjer, inkl. Søren Jensens projektmodel
  • 2. & 3. modul: Er udformet med udgangspunkt i to håndplukkede moduler Forandringsledelse og Kommunikation fra RUCs master uddannelse i projektledelse.

SJ-projektmodel
Søren Jensens projektmodel, der er opbygget over en traditionel State-Gate, adskiller sig fra andre i branchen ved, at vi foretager en disciplinering af projektforløbet, hvor der løbende foretages KS og tværfaglig koordinering. Ved at faseopdele byggeriet, får vi afdækket afhængighederne og nedbrudt opgaverne i overskuelige størrelser (WBS).

Vi inddrager løbende bygherre, som herved selv er med til at godkende processen, hvilket sikrer et tæt samarbejde og medindflydelse for vores kunder.

Vi sikrer gennem projektmodellen, at designet opfylder de aftalte krav og succeskriterier, samtidig med at vores kreative ingeniører har et kreativt frirum til at udfordre designet.

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere