Socialt fællesskab og inspirerende ingeniørkunst

Energi- og installationsingeniør Caroline Heinsen kom til Søren Jensen for 5 år siden, hun indgår til dagligt i vores team, som blandt andet arbejder med laboratorieprojekter for Aarhus Universitet.

”Jeg drives af en udfordrende og varieret hverdag. Til dagligt sidder jeg i et tværfagligt team, hvor jeg udfordres på min teoretiske viden og konstant er under faglig udvikling. Jeg har valgt Søren Jensen, fordi jeg her kan dygtiggøre mig indenfor projektering i forbindelse med laboratorieprojekter og samtidig løse specialopgaver som indeklima- og CFD simuleringer.”

Socialt fællesskab

”Jeg griner med mine kolleger - for mig betyder det rigtig meget at vi har det godt sammen, da gode kolleger har det godt sammen både fagligt og socialt. Desuden er det vigtigt for mig at mine kolleger og jeg udvikler hinanden fagligt.”

Inspirerende ingeniørkunst

”Det er inspirerende at arbejde med laboratorier, der er fyldt med specialinstallationer, hvor der stilles særlig høje krav til VVS og ventilation blandt andet på grund af person- og driftssikkerhed. Det er motiverende at skabe laboratorier, som efterspørges og sættes pris på af brugerne.”

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere