Bæredygtighedsingeniør Hanne Ring Hansen har modtaget den ærefulde titel at være én af de 51 mest indflydelsesrige grønne ledere. En global pris, som blev uddelt i forbindelse med Hannes deltagelse i World CSR Day i Mumbai.
Hanne er udvalgt på baggrund af de mere end 10 år, hvor hun har arbejdet med bæredygtigt og regenerativt bygningsdesign og certificeringer. Hun har gjort sig bemærket ved at være blandt de 6 grundlæggere af Green Building Council Denmark og hendes seneste indsats for Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma har også givet genlyd. Gennem de sidste to år har Hanne i samarbejdet med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma indarbejdet Better Corporation i organisationen og en BCorp certificering af firmaet. Samtidig med dette arbejder hun på udviklingen af en regenerativ tilgang til bæredygtigt bygningsdesign.
Vi ønsker Hanne et stort tillykke med den velfortjente hæder og vi ser frem til det videre samarbejde om næste generations byggeri.
Se mere om det oplæg Hanne holdte i forbindelse med konferencen her.