Da fodbolden blev skiftet ud med regnestokken

Der er måske ikke mange som ved det, men Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma er grundlagt af 1930’ernes største AGF spiller.

Inden grundlæggelsen af firmaet i 1945 havde Søren Jensen haft en meget aktiv sportskarriere, som både gav ham mulighed for at spille som anfører for AGF’s førstehold i perioden 1926 – 38 og på landsholdet fra 1931 – 33.

Som anfører for AGF i 12 år, nåede Søren Jensen at spille ca. 400 kampe for AGF, plus en række kampe på udvalgte hold og som gæstespiller hos andre klubber, også på udlandsrejser.

Efter en periode som træner for AGF’s førstehold i 1938-39 besluttede Søren Jensen at skifte fodbolden ud med regnestokken.

I 1941 modtog Søren Jensen AGF’s ærestegn i guld. Det er derfor altid sjovt for firmaet Søren Jensen at arbejde på projekter på ’hjemmebane’, vores seneste projekt for AGF er det nye topmoderne klubhus på 1.800 kvm, der indvies i morgen den 16. juni.

Se mere om Søren Jensen Rådgivende ingeniørfirma her.

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere