Den nye fælles europæiske udbudslov

Her i Kunsthal Aarhus er motivationen i top fra morgenstunden – Vi arbejder altid på at sikre en professionel rådgivning og derfor har vi sendt et større hold af medarbejdere på kursus. Et 19 mand stort hold deltager i dag i en konference omkring den nye fælles europæiske udbudslov.

Konferencen bliver afholdt af advokat Carsten Lang-Jensen fra Pind & Partnere, der i løbet af dagen gennemgår forskellene mellem den nye og den eksisterende udbudslov, samt de væsentligste punkter set fra vores synspunkt som rådgivende ingeniører. Senere i eftermiddag får vores medarbejdere den nye lovgivning under huden ved en dybdegående workshop, hvor udvalgte emner og cases bliver gennemgået.

De medarbejdere som deltager, er personer med en tværfaglig baggrund og som til dagligt arbejder med forskellige former for udbud. Vi ser det, som et af landets førende rådgivende ingeniørfirmaer, som vigtigt, fortsat at vi bevarer overblikket, så vi er klar når ordre- og tilbudsgivere begynder at arbejde efter det helt nye regelsæt.
Derfor ser vi med forventning frem til en lærerig dag.

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere