Foto CINARK - viser et studieprojekt fra 2016.
Søren Jensen deltager i et etårigt tværfagligt samarbejde ledet af CINARK – Center for Industriel Arkitektur. Projektet har til formål at styrke ressourceoptimeringen i byggeriet ved at udpege, analysere og konkretisere potentialerne i udviklingen af nye præfabrikationsmetoder, der bygger på Design for Disassembly principper.
”Vi har valgt at gå ind i projektet, da vi gerne vil være med til at afsøge grænserne for, hvad der er muligt i forhold til genbrug af bygningskomponenter i byggeriet. Projektet giver os samtidig mulighed for at styrke vores tværfaglige netværk.” Rasmus Holst, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Vi er blevet inviteret til netværket af DTU – Danmarks Tekniske Universitet. Netværket består af; arkitekter, entreprenører, leverandører, studerende og os som ingeniører. Projektet afsluttes i marts 2018.
For mere information om projektet, se InnoBYG.dk.