Design in Mental Health Community 2023

MED MENNESKET I CENTRUM

Peter Flejsborg ved Erik A. Frandsen står bag billeder.

Et stort tillykke skal der lyde til Erik A. Frandsen og hele holdet bag udsmykningen af foyeren på Regionshospitalet Gødstrup, der har vundet prisen ”Design in Mental Health community 2023”, som er blevet uddelt i Coventry, UK, d. 7. juni 2023.

Erik A. Frandsens intentioner bag kunsten i Regionshospitalet Gødstrup foyer er:

”Min overordnede tanke har været at skabe en overskuelighed i et anti-hierarkisk og demokratisk foyerforløb fra somatikken og videre ind i psykiatrien. Det gøres ved at differentiere foyeren i forskellige intime rum, med hver deres karakteristika. Det skal føles som et rart, imødekommende og menneskeligt inkluderende rum at træde ind i. Lige fra det samlende og dog også forskelligartede greb med de 15 indfarvede fiberbetongavle med hver deres specifikke farvesætning af indgangene, frescomaleri, mirrorpolished stålbillede, glasstiftmosaikker, lysskulptur, lyssætning ned af søjlerne og interaktive skærme bøjet rundt om 3 af foyerens søjler. Det har været i en løbende kunstnerisk dialog med arkitekturen og foyerens møblering med en farvesætning som blev koordineret med kunsten.”

Søren Jensens opgave

Søren Jensen blev kontaktet af Peter Flejsborg, medejer af Galleri Profilen, som repræsenterer Erik A. Frandsen, med den del af opgaven, som består i at undersøge runde skærme til 3 søjler i Regionshospitalet Gødstrup foyer. Dette skulle være skærme med en fin opløsning.

Andrew Khoudi fortæller at gennem dialog med Peter, kortlægges deres behov således at skærmene formidler kunstnerens værk optimalt til hospitalets brugere. Et andet behov der skulle indfries, var robusthed. LED skærmene skulle kunne holde til at blive kørt ind i og til at børn støder ind i dem. Det var et væsentligt kriterie at skærmene ikke går i stykker på daglig basis.

På den baggrund foretager SJ en markedsundersøgelse, hvor det undersøges om der findes udbydere af netop sådan en løsning indenfor projektets økonomi og i Danmark. Findes der overhovedet et firma der kan levere dette?

I Randers finder SJ et firma, Develtron, som benytter bøjelige LED skærme. Der bruges en del bøjelige skærme, for at nå rundt om søjlerne. Alle de mindre LED skærme er blevet reguleret af en controller, således kunstnerens video vises sammenhængende på tværs af alle skærmene.

For Søren Jensen og New Nordic Engineering har opgaven bestået helt kort i at:

  • Forstå kunstnerens behov
  • Kortlægge og evaluere mulighederne på markedet for tekniske løsninger
  • Sammen med kunstnerens repræsentant udpeges den rigtige løsning
  • Koordinere og projekt-lede leverandøren af LED løsningen
  • Sikre idriftsætning og overdragelse til hospitalet

Hver søjle er i alt lige over 1,2 mio. pixels.

Regionshospitalet Gødstrup har udsendt en pressemeddelelse om udsmykningen af deres foyer og om tankerne bag sammenkoblingen af udsmykningen, arkitektur, wayfinding, hospitalets flow og generelt helhedsoplevelsen for dets brugere her.

Læs mere om prisen og om Erik A. Frandsens værk på Design in Mental Health d. 7.-8. juni 2023.

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere