Skitse - Eksempel på byggeri med limtræ
I Søren Jensen har vi en omsætning på over 100 mio. Kr., hvilket resulterer i 5.000 årsværk på byggepladserne og 150.000 Kvm nyt byggeri årligt, vi er derfor meget bevidste om at vores design har indflydelse på manges livskvalitet.
”Konstruktionsmæssigt støber ingeniører ofte bygningerne sammen, vi ingeniører skal derfor til at tænke i andre baner for at kunne genbruge materialer eller designe bygninger, der kan skilles ad.” Rasmus Holst, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Som et underprojekt til InnoBYG projektet har vi indgået et samarbejde med DTU, sammen med en række studerende, der arbejder på forskellige tværfaglige projekter indenfor fx genanvendelse af bygningskomponenter og materialer.
”Ved at deltage i dette projekt er vi med til at styrke vores målsætning om at skabe regenerativt byggeri. Ved at udpege, analysere og konkretisere materialers potentiale og udpege byggemetoder, medvirker vi til ressourceoptimeringen i byggeriet.” Rasmus Holst, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Vi ser frem til at se resultaterne fra projektet hen mod slutningen af året.