Der skulle en kran til at få bundrammerne og de 7 tons tunge aggregater til at komme på plads ved Fredericia Teater, som netop er ved at få optimeret sit indeklima.
Vores opgave går ud på at sænke CO2 niveauet og temperaturen inde i salen under forestillingerne, hvilket har krævet en del forberedelser for at kunne gennemføre, da teatret har været i fuld drift. Der er derfor taget forbehold for sangprøver, skiftende temaer og forestillinger.
”Installationerne føres på trang plads i den fredede bygning mellem store baggrundsskærme og lydanlæg. Det er et meget levende hus og det vigtigste har derfor været at få deres hverdag til at fungere. Vi har et godt samarbejde med teatret, entreprenørerne og Fredericia Kommune, der er bygherre.” Lars Nielsen Team- og Projektleder, Søren Jensen