Ingeniørkunst i 70 år

70 års jubilæet blev for nyligt fejret internt i Søren Jensen ved et festligt arrangement i Musikhuset Aarhus.

I 70 år har vores firma - Søren Jensen, gjort nye arkitektoniske tanker mulige – gennem høj faglighed, ansvarsbevidsthed og kreative tanker. Det er ikke mindst grundlæggerfamiliens passion for ingeniørfaget, der har været med til at sætte et markant og innovativt præg på mange af projekterne. Blandt andet derfor kan vi nu se tilbage på en lang række af spændende projekter, der indbefatter markante og samfundsmæssigt betydningsfulde bygningsværker som for eksempel Aarhus Universitet.

Firma med vokseværk
Søren Jensen har siden 1945 løbende haft vokseværk og i dag er vi mere end 150 ansatte, fordelt på tegnestuer i København, Silkeborg, Vejle og Aarhus.

Der er sket meget, fra grundlæggeren Søren Jensen opstartede firmaet i boligen i Silkeborg og lagde grundstenen til firmaets kerneværdier – kreative og ansvarsfulde løsninger af projekter. I dag er 2. generation Erik Jensen er bestyrelsesformand og Søren Jensen ledes i dag af 3. generation, Frank Jensen, hver især har de 3. generationer bidraget med nye perspektiver til ingeniørfaget.

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere