Foto - Langvad Arkitekter
Regeringsprojektet ”Gastro 2025” har til formål at øge Danmarks antal af Michelin kokke/restauranter i 2025.
Et af de steder, som har fået gavn af projektet, er Hansenberg, hvor vi i samarbejde med Langvad Arkitekter er ved at tegne et Master Chef køkken, der tilføjer et gourmetniveau (Trin 2 i kokkeuddannelsen) til kokkeuddannelsen.
Illustration - Langvad Arkitekter
Det færdige projekt er med åbne venlige køkkener, der indeholder alt det hightech udstyr som kræves for at lave gastronomi på Michelin niveau. Alt er digitalt, tider og temperaturer, så det bliver muligt for eleverne at se YouTube i deres køkkenbord, mens de styre processen.
Der er ligeledes stor fokus på bæredygtighed og hygiejne. Dette giver sig udtryk i at der sigtes mod DGNB ”GOLD” i alle valg.
Hansenberg er en samarbejdspartner som vi gennem flere år har løst forskellige opgaver for. Denne opgave er vundet gennem en konkurrence og vi befinder os lige nu i skitsefasen.