Foto af workstation
I dag klippes båndet til det metalfri renrum laboratorium på Aarhus Universitet.
Laboranterne kommer blandt andet til at arbejde med isotop ionbytningskromatografi af grundstoffer, der kræver 100% metal-frie omgivelser.
Renrummene er specialudviklede af det tyske firma ”Picotrace” og vi har stået for det ingeniørfaglige arbejde, hvilket har stillet store krav til el-installationer, afløb, ventilation og udluftning, fx benyttes der højeffektive luftpartikelfiltre, HEPA filtre, for at opretholde ren luft inde i laboratoriet.
Centeret for Geosciences forskning kræver, at der arbejdes under kontrollerede former i et specielt rent laboratorium, fx når der måles på meget små mængder af metal-isotoper.
Materialer, der indeholder metaldele kan forstyrre målingerne, derfor er alle materialer og eventuelle forstyrrelser gennemtænkt lige fra dørhåndtag, maling og støv.
Analyse centret arbejder indenfor en række forskellige områder, herunder geologi, miljø, materialevidenskab og arkæologi.