Optimering af arbejdsprocesser

Foto Quintin Lake

I jagten på, at optimere vores arbejdsprocesser søger vi stadig nye veje – Derfor udruller vi til sommer Dalux Projects til alle vores medarbejdere indenfor BIM. Og på sigt er det planen, at vi skal have alle vores ingeniører eventuelt som brugere og bidrager til programmets database.

Vores arbejdsproces kan forbedres, så vi sikrer en større genbrug og en højere standard, hver gang vi laver et projekt. Derfor stiler vi efter at 90% af de bygningsdele vi altid bruger ligger klar. Herved får vi et øget overblik, der på sigt er tidsbesparende.

Når vi nu på firmaniveau går ind og bruger programmet skyldes det, at vi har den overbevisning at vi før, opfandt den dybe tallerken af flere omgange, samtidig med at genbrugen af byggekomponenterne i Revit ikke var optimal.
Derfor er vi i færd med at videreudvikle dele af Dalux Projects gennem testprojekter som fx tilbudslister. Ambitionen er at vi skal bruge programmet i alle vores projekter og på sigt også til bygningsdelsbeskrivelser.

Udover funktionalitet og overblik giver programmet os mulighed for vidensdeling. Vi vil i Søren Jensen udnytte programmets potentiale til hele tiden, at opsamle erfaringer og viden.

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere