SHIP - Aarhus Ø

SHIP, der ellers har ligget stille siden 2008, bliver nu på ny skudt i gang. Denne gang er vi ombord som rådgivende ingeniører.
Bygningen placereres med udsigt til lystbådehavnen i den nye bydel Aarhus Ø, der er under udvikling.

SHIP, der ellers er et af de første projekter, som blev påbegyndt på Aarhus havn, har som bekendt ligget stille i en årrække på grund af manglende lejere til erhvervsmålene. Årsagen til at projektet nu kommer i gang er at byrådet i Aarhus har godkendt at ændre formålet med bygningen fra kontor og erhverv til 250 boliger.

Inden projektet blev sat i stå var der delvist udført; fundering, havkøl og jordarbejder. Der er udført eksisterende pæleværk og spuns, projekteret for et andet byggeri med en anden geometri, hvilket er nogle af de udfordringer som vi nu skal være med til at tage hånd om.

Bygningen var før tiltænkt som en fire etagers bygning med fem fingre ned mod lystbådehavnen. I de nye planer er bygningen gentænkt og bygningen har derfor ændret udseende. Bygningen kommer nu til at bestå af fire fingre ned mod lystbådehavnen og bygningen vil i højden fordele sig fra fire til syv etager. Hvor de kommende lejere får adgang til terrasser og altaner, der udføres med store udkragninger og lange spænd.

I projektet bidrager vi også med at få udført havkøl, som skal indarbejdes som en alternativ energikilde.

Byggeriet forventes igangsat i 2017.

Fakta

Sted: Aarhus Havn
Omfang: 28.000 m2 bolig og erhverv samt 12.000 m2 p-kælder med mulighed for 4.700 m2 dybere p-kælder.
Ingeniører: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Arkitekt: Arkitema Architects
Bygherre: Byggeselskabet Olav de Linde

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere