Illustration Arkitektskolen Aarhus
Fra 1. januar 2017 kan Aarhus kalde sig Europæisk Kulturhovedstad under temaet 'Let's Rethink', hvor Region Midtjylland omdannes til et kulturelt laboratorium. Et af de synlige spor fra Kulturhovedstaden 2017 bliver en stor, hvid betonkonstruktion, der snor sig om sin egen akse.
Bag skulpturen, der i løbet af 2017 vil blive opstillet i Tangkrogen i Aarhus, står Arkitektskolen Aarhus i tæt samarbejde med en række aktører i byggebranchen, herunder Søren Jensen.
Søren Jensen har ageret sparringspartner for Hi-Con angående dimensionering af skulpturen og vi har også stået for skulpturens fundamentsprojekt.
Skulpturen bliver skabt på baggrund af en prototype fra forskningsprojektet, Experiment R, der undersøger arkitektskolens potentiale i robotfremstilling af betonkonstruktioner, hvilket du kan se mere om her.
Arkitektskolen Aarhus gennemfører Experiment R i samarbejde med Delft University, Odico Asp., Hi-Con A/S, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører A/S og Arsleff A/S.