Transformation af Frederiksberggade 2 i København

Illustration DesignGroup Architects

På hjørnet mellem Gammeltorv og Strøget ligger Frederiksberggade 2, der snart vil gennemgå en indvendig transformation af helt særlige dimensioner.

Når projektet står færdig, vil der være en ny butik i stuen og på 1. sal, hvor de øvrige etager omdannes til erhvervslejemål. Den nuværende baggård kommer til at indgå i bygningens areal som et atrium på 2. sal, med altaner i forskudte niveauer på de overliggende etager.

Vi har spurgt Konstruktionsingeniør Mikkel Søndergaard om, hvilke udfordringer, der skal arbejdes med ved dette transformationsprojekt?

”Vi arbejder med store ambitioner for projektet, og der er ingen tvivl om at det er et unikt projekt, hvor hele det inderste af bygningen ryddes. Ved at bevare facaden og det kobberdækkede hjørnetårn, er der naturligvis nogle områder som er fastdefinerede, såsom placeringen af de enkelte etager.” Mikkel

Illustration - DesignGroup Architects

I butiksområdet er de bærende konstruktioner i fokus, og der arbejdes derfor med usynlige installationer, her tilføjer Mikkel ”visuelt sættes der fokus på udformningen af 1. sals dæk og en bærende hovedsøjle i butiksarealet – ingeniørmæssige og arkitektoniske detaljer, som ikke kommer til at blive forstyrret af installationer. Det kræver derfor en ekstraordinær indsats fra vores VVS og installationsfolk, da de bliver særligt presset på højder og placeringer for deres installationer.”

Projektet udføres for samme bygherre som Rømerhus, der også er en bemærkelsesværdig transformation, som I kan se mere om her.

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere