Vinder af Circular Construction Challenge

Foto - Energi & Indeklima ingeniør Jon W. Strunge (tv), Forretningsudvikler Andreas Castberg & Bæredygtighedsingeniør Hanne R. Hansen

Fantastisk nyt - projektet ’From waste to biomaterials’ er udvalgt som én ud af tre vindere i Realdanias Circular Construction Challenge, der adresserer det globale problem med overbelastning af affald, masseforbrug og løbende øget ressourceforbrug.

“Verden kalder på nye løsninger. Mængden af byggeri stiger voldsomt de næste årtier, så der skal nye cirkulære metoder til for at imødekomme de massive udfordringer, der allerede er og i endnu højere grad bliver med affald og ressourceforbrug. Derfor er der et stort behov for at understøtte udviklingen og fremme innovation og nytænkning. Her er danske virksomheder internationalt med helt fremme, og vi håber med konkurrencen at styrke de allerbedste ideer, så endnu flere af de nye løsninger kommer fra Danmark,” siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Foto - Prototypen af mycelium membranen

Vores ide går ud på at skabe affalds- og mycelium baserede biomaterialer, hvor den forøgende viden om materialets potentiale kan være med til at fremme udbredelsen af biomaterialer i byggebranchen.

Som vindere modtager vi til formålet 1 mio. Kr., som over det næste halve år vil blive brugt til at videreudvikle på ideen sammen med projektets partnere.

”Vi er stolte over at blive udvalgt. Vi fik en idé, som i processen har fået lov til at folde sig ud. Juryen har gennem forløbet givet os en helt uundværlig sparring som vi sætter stor pris på, de har udfordret os og projektet, så vi er godt klædt på til innovationsfasen.” Jon Strunge, Søren Jensen

Vi vil gerne sende en stor tak til juryen og samarbejdspartnerne, som har støttet op omkring ideen.

Relaterede artikler

  • Realdanias pressemeddelelse - link
  • Politiken Byrum - link
  • Projektbeskrivelse på Circular Construction Challenges hjemmeside - link

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere