Efter halvandet års hårdt arbejde vandt vi i dag Energiforum Danmarks innovationspris
”Når man hører om mycelliummaterialet første gang, bliver man overrasket og skeptisk. Kan det virkelig lade sig gøre og giver det mening? Svaret på begge spørgsmål er heldigvis ja(..)”. Udtaler formanden for Energiforum Danmark, Lars Thygesen
Myceliummaterialet er dyrket på bioaffald og svampespore og kan erstatte blandt andet træbeton, mineraluld og spånplader. Materialet har en naturlig cirkularitet og er dermed ikke forbruger af vores fælles ressourcer, men afhjælper en stigende affaldsproblematik.
Dommer Mads Lyngby Petersen (EUDP-programmet) udtaler følgende:
”Innovation er at adressere et problem, på en helt ny måde. Og det må man sige at mycelliummaterialet gør. I stedet for at forfine eller optimere allerede eksisterende materialer og koncepter, starter man forfra og udvikler noget helt nyt.”