Vinder af konkurrence om transformation af auditoriebygning på DTU

Vi er meget stolte over at være del af det vindende team, som skal transformere en af de originale Koppel specialbygninger, bygning 208, på DTU til fremtidens læringshus. Projektet sætter baren højt med fokus på pejlemærkerne; fremtidens læringsmiljø, bæredygtighed og digitalisering. Alt sammen med respekt for bygningens oprindelige og høje arkitektoniske kvalitet skabt af Eva og Nils Koppel ud fra en funktionalistisk tankegang.  

Projektet skal DGNB Guld certificeres og træder dermed i karakter indenfor bæredygtighed i renoveringssammenhæng. Hos Søren Jensen har vi i en årrække arbejdet med at integrere bæredygtighed i projektering, så det bliver en reel designdriver i vores design valg. I dette projekt skal vi varetage bæredygtighedsledelsen og vi ser meget frem til at skubbe til grænserne inden for renovering.

Den 7.000 kvadratmeter store bygning 208 er en af DTU’s specialbygninger, og indeholder primært auditorier og holdlokaler til undervisning. Den er designet med afsæt i en funktionalistisk tankegang og vi glæder os til at bygge videre på bygningsprincipperne. Vi skal udnytte de funktionelle tanker, der blev gjort i sin tid, der skaber rum for udbygning af tekniske installationer smat tænke dem ind i nutidige krav. Samtidig med at vi skal åben bygning op for at give lys, i en konstruktion der i sin nuværende form allerede er højt udnyttet statisk.

Vi glæder os til sammen med hele rådgiverholdet og entreprenøren at komme i gang med at løfte en original DTU bygning op til fremtids læringsmiljø.

Fakta:
Totalrådgiver: Mangor & Nagel
Underrådgiver: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Hovedentreprenør: Enemærke & Petersen
Underentreprenør: Bravida
Specialkonsulenter: NERD, RH Arkitekter og Exigo.
Det forventes at byggeriet går i gang i ultimo 2021.

This site uses cookies to store information on your computer | læs mere