Skip to main content Skip to footer

Hyphen

Regenerativt byggeri skal udføres i sunde og bionedbrydelige materialer, der binder CO2 i hele byggeriets levetid. Et godt eksempel er Hyphen-biopladen: Vores bud på fremtidens spånplade.

 

I 2018 udførte medarbejdere fra Søren Jensen en pavillon i affalds- og svampebaserede biomaterialer. Konceptet vandt Circular Construction Challenge og Energi Forums Innovationspris og skabte grobund for en virksomhed med fokus på biomaterialer.

 

Ved hjælp af svampe-mycelium – naturens eget nedbrydelige bindemiddel – har virksomheden skabt en unik spånplade, også kaldet biopladen. Biopladen tilbyder et mere CO2-venligt og cirkulært alternativ til traditionelle byggematerialer, som f.eks. plast og cement.

 

I en årrække har partnerskabet af Søren Jensen, Sleth Arkitekter og Horn Bordplader arbejdet struktureret på at gøre pladen produktions- og markedsklar. Nu er vi næsten i mål, og potentialet er enormt. Hvert år sælges spånplader til en værdi af 150 mia. kroner, og de fleksible plader anvendes i stort set alle byggerier.