Kategori Erhverv
Periode 2015-2017
Omfang 750 m²
Lokalitet København
Arkitekt COBE
Bygherre Røde Kors
Foto Quintin Lake
Røde Kors Frivillighus
Bygningen udgør på den udvendige side et byrumselement i form af et trappe- og terrasseløb, og på den indvendige side - under ”trappen” - et markant og råt rum til møde- og konferenceformål.
Trappefladens trin og stødtrin udnyttes som en samlet foldet flade, herved opnås en konstruktionshøjde og stivhed, der muliggør at skabe store spænd og kun anvende få interne søjler. Trappefladen virker som en stor skive, der er fastholdt langs det nederste trin. Dette muliggør slanke søjler langs de to åbne facader ind mod den eksisterende bygning. For beregningsmæssigt at håndtere og udnytte den foldede geometri, er der anvendt komplekse FEM analyser. Bygningen er opført i in-situ beton for at opnå statisk sammenhæng mellem trin og stødtrin. Hele den foldede betonflade er synlig inde fra bygningen og fremstår med et råt udtryk.
Alle tekniske installationer er fremført integreret i bygningen. Vi har anvendt fortrængningsventilation, hvor det store trappemøbel inde i bygningen udnyttes til diffus indblæsning ind i det store rum. Udsugningen er ligeledes skjult og placeret enkelte steder øverst i rummet.
For at sikre bygningen mod voldsomme regnskyl er der foretaget grundvandssikring med forsinkelsesbassiner.