Kategori Udviklingsprojekt, boligbyggeri
Omfang Et eksempelbyggeri på 134 m2, hvorefter der tilbydes klyngebyggeri på 10-15 boliger.
Periode Opstartes i 2023
Bag foreningen Boligbyggeri Fra 4 til 1 Planet står Realdania og Villum Fonden
Bygherre MT Højgaard Property Development
Arkitekt CEBRA
Visualisering CEBRA
VILLA 1 - Boligbyggeri fra 4 til 1 planet
Forestil dig et almindeligt parcelhus på 134 m2, som bruger 25 % af det gennemsnitlige klimaaftryk pr kvadratmeter vi bruger i dag.
I Danmark forbruger vi det der svarer til 4 planeter om året. Derfor er foreningen Realdania og Villum Fonden gået sammen om 4 til 1 planet og sat en lang række initiativer i søen, hvor flere aktører i byggebranchen undersøger, hvordan vi kan nedbringe byggeriets klimaaftryk.
Hvordan transformere vi byggebranchen og nedbringer mængden af CO2? Se de mange initiativer og forslag her.
VILLA 1
Med MT Højgaard Property Development som bygherre og CEBRA som arkitekt, har SJ været med til at udvikle enfamiliehuset Villa 1. På projektet deltager Søren Jensen i alle projektets processer som rådgivende ingeniører på alle fag og som bæredygtighedskonsulent. Villa 1 er et bæredygtigt typehus på 134 m2 til en familie på op til 5 personer.
Kasper Lynge Jensen, intern projektleder i SJ på Villa 1 og Chef for Sunde Bygninger og Digitalisering i SJ, fortæller: ”I SJ arbejder vi aktivt med det regenerative byggeri, hvor det planetære og det brugercentriske vægter lige meget. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt at der er fokus på de rammer vi bruger størstedelen af vores tid i – netop en sund bolig. Derfor er der lagt vægt på valg af materialer, sundhed og funktionalitet.”
Villa 1 er bygget i træ, ler, søgræs og halm. I teamet tror vi på, at man ikke behøver at bygge huse på 213 m2, som var gennemsnittet fra 2021, for at få et hjem man trives i. Baseret på dybdegående dataindsamling og research af både materialer og indretningstraditioner har teamet skabt et gennemarbejdet eksempelbyggeri på 134 m2 med stort fokus på menneskers trivsel.
Kasper fortæller også at ”Dette udviklingsprojekt kan skabe grobund for løsninger, som kan trækkes med til andre projekter. Det kan skaleres til byggerier i andre typer og størrelser.”
Tidligt i processen har SJs LCA-specialister udarbejdet en dybdegående LCA-beregning med vores SJ LCA-værktøj, hvor vi er lykkedes med et materialevalg der nedbringer klimaaftrykket fra 10 til 2,5 kg Co2-ækv./m2/år.
”Her har SJ et unikt LCA-værktøj fordi det synliggør og konkretisere beregningernes handlingsrum, og dermed kan vi navigere i materialeudvælgelsen.” lyder det fra Mikkel Schlesinger, Partner i CEBRA Architecture som efter Anne Hyldgaard Jørgensens præsentation af LCA-beregningerne er begejstret for resultatet. Anne er konstruktionsingeniør hos SJ og LCA ansvarlig i projektet.
SJs LCA-værktøj kan du læse mere om her.
Læs mere om projektet i Politikens artikel her.