BESKRIVELSE
HER SKABES LANDETS BEDSTE UDENDØRSSCENE
Med Event-øen skabes der nye store oplevelsesrum, hvor landskab og bygninger udgør et samlet rum for socialt samvær og gode oplevelser.
Den nye cirkulære scenebygning rummer udendørsscene og 2 nye restauranter samt diverse backstage faciliteter - Hertil kommer publikumsarealet, hvis terrænudformning sikrer god lyd og godt indkig til scenen for op til 17.000 samtidige koncertgæster.
SCENE OG RESTAURANT
Egentlig er der ikke tale om én bygning, men to meget tætstående bygninger
Scenen udgør den ene halvdel af bygningen, mens den anden halvdel, der er i 4 etager, er indrettet med køkken nederst, restaurant i to etager og med green room og backstage faciliteter på den øverste etage.
Selve scenerummet er overdækket og hævet 1,80 m over terræn. Scenerummet suppleres på begge sider af sidescener. På 1. og 2. sal over sidescenerne er der indrettet fleksible projektkontorer.
Bag en 180 grader transparent glasfacade ligger restaurantområdet med udsigt over Svanesøen. Glasfacaden kan åbnes, så der skabes tæt kontakt mellem inde og ude.
Restauranternes centralkøkken ligger i kælderetagen og forbindes til de øvrige niveauer med en vareelevator.
GENNEMTÆNKTE LØSNINGER
Konstruktionerne er adskilt og et lydisolerende lag mellem de to konstruktioner sikrer, at lyden fra scenen ikke forplanter sig til restauranterne. De to konstruktioner bindes sammen af en skærm i perforeret zink med bagbelysning, der kan tilpasses arrangementerne på scenen.
Der er solceller taget som tilskud til bygningernes energiforbrug.
I projektet indgår også komplet anlæg til udvendig belysning på facader, i terræn og adgangsveje, P-pladser, og indgangspartier/døre mv.
GALLERI