Skip to main content Skip to footer

Fra affald til biomateriale


BESKRIVELSE

I sommeren 2018 gav vi os selv en udfordring om at designe en pavillon baseret på affald og organiske materialer. Resultatet blev en pavillon, der er konstrueret af et træskelet og en membran, som er dyrket ved hjælp af hamp, kaffegrums og mycelium (svampe) sporer.

 

Muliggørelse af regenerativt byggeri 

Som noget nyt kan mycelium og affaldsbaserede byggematerialer få stor indflydelse på byggeindustrien. Disse byggematerialer vil reducere den mængde affald, som på nuværende tidspunkt sendes til forbrænding eller lossepladsen. Materialet tilhører biosfæren ved vugge til vugge princippet, som betyder at materialet er biologisk produceret og nedbrydeligt. Materialet har derfor en minimal påvirkning af miljøet.

 

Overfører den største genbrugsproces fra naturen

Gennem en evolutionær proces har mycelium udviklet fleksible materialeegenskaber, som gør det attraktivt for bygningsindustrien. Disse biomaterialer er regenerative, cirkulære, fornybare, lette, stærke, brand og vand resistent og de har lav termisk ledeevne.

 

Programmerbare materialer

Materialets tekniske karaktertræk afhænger af vækstprocessen af det biologiske materiale og den specifikke blanding af råmaterialerne. Dette betyder at materialerne er programmerbare og at processen kan resultere i mange forskellige materialer med forskellig anvendelse.

 

Den videre udvikling

Projektet har gjort det muligt for Søren Jensen at blive én af tre vindere i Circular Construction Challenge, hvor vi vil:

Lede en kreativ proces for at udvikle og teste nye mycelium og affaldsbaserede opskrifter på byggematerialer, påvise projektets validitet, udarbejde et forretningsgrundlag for mycelium og affaldsbaseret materialeproduktion og skabe en design platform, der fokuserer på vidensdeling og skabelsen af en markedsefterspørgsel på biomaterialer.