BESKRIVELSE
Handelshøjskolens campusbyggeri
Vi har gennem mange år været ingeniører på en lang række af de bygninger, der er opført på Handelshøjskolens campusområde. Et af projekterne er hoved- og studenterbygningen, som rummer et stort multirum, kantinefaciliteter, 600 læsepladser samt møde-, gruppe- og undervisningslokaler og udgør et centralt omdrejningspunkt for campusområdet.
Konstruktion
Bygningen domineres af det store, åbne multirum, der i forskudte planer strækker sig gennem hele bygningens længde. Bygningen er opført som en skeletbygning, der kun er stabiliseret af enkelte faste kerner. Det har givet mulighed for en fri udformning af facaderne og stor fleksibilitet i placeringen og udstrækningen af etagedækkene. Alle etagedæk spænder fra facade til facade og indeholder de tekniske systemer, som er integreret i tilknytning til det konstruktive skeletsystem.
GALLERI