Skip to main content Skip to footer

Salling Tårnet - Aarhus Havn


BESKRIVELSE

Arkitektonisk vartegn og funktion

Salling Tårnet er vartegnet for den nye bydel ved Aarhus Havn.
Tårnet fungerer både som skulpturelt fixpunkt for byområdet og som udkigs-, udflugts- og opholdssted.

Tårnet, der er "foldet" som en origamifigur, er 11 meter højt og opbygget af en dobbeltkappet stålkonstruktion. De mange facadehullers placering og størrelse reflekterer spændingerne i pladefelterne og skaber herved samhørighed mellem arkitektur og konstruktion.

 

Konstruktion, placering og udsigt

Tårnet har fæste på kajkanten (på et gammelt kranfundament) og strækker sig ud over havnen med en fremstrakt balkon. Herfra giver et bredt og siddevenligt trappeløb adgang til tårnets øverste udsigtsbalkon i 7,5 meters højde hvorfra der er et 360 graders view over by, havn og bugt.
Tårnet adskiller sig fra det omgivende by- og havnemiljø men understreger alligevel sit tilhørsforhold områdets maritime og industrielle historie med sin opbygning af store stålplader og de mange ”koøjer”.