Brandstrategien frisætter projektet
Hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniører arbejder vi med brand som en integreret del af projekteringen - Ikke som en disciplin, der kommer til sidst.
Vi er med fra de første overvejelser, følger projektet tæt gennem udførelse og indgår også i den efterfølgende kontrol og dokumentation.
For os er god brandrådgivning det, der skaber ro i projektet. Når brandstrategien fastlægges tidligt, bliver den et fælles pejlemærke, som giver plads til arkitektonisk kvalitet, funktionelle løsninger og kvalificerede valg frem for sene bindinger og nødgreb.
Rådgivningen varetages af specialister der har deres faglige hjemmebane i brandrådgivningen. Alle har de relevante certificeringer og dækker alle brandklasser, men endnu vigtigere har de en ubesværet forståelse for at omsætte brandkrav til praksis i virkelige projekter.
Det spænder fra overordnede strategier og funktionskrav til analyser, beregninger og myndighedsdialog - hele vejen rundt om byggeriet.
Det skaber teknisk solide og forståelige løsninger som holder hele vejen fra skitse til færdigt byggeri.
Brandrådgivning gennem hele projektets forløb
Vores brandrådgivere er certificeret til alle brandklasser og dækker både mindre og komplekse byggerier.
Certificeringen kombineres med praktisk erfaring og tæt faglig sparring, så rådgivningen er både korrekt, forståelig og anvendelig.
Ydelserne tilpasses det konkrete byggeri og spænder fra overordnet brandstrategi og projektering til analyser, dokumentation og kontrol under udførelse.
Fælles for alle ydelser er, at de dækker hele projektets forløb, fungerer i praksis, er forståelige for projektets parter og holder hele vejen gennem myndighedsbehandling, byggeri og drift.
Ydelser inden for brandrådgivning
Vil du vide mere?
|
Carsten Strüwing Hansen |
|
Brandrådgiver | Certificeret 3. part | Forretningschef
|
|
+45 4194 9330 |
|
Thomas Spange Bruun |
|
Brandrådgiver | Certificeret 3. part | Forretningsenhedskoordinator |
|
+45 2429 8441 |